TO NYE MEDARBEJDERE I SALGSSTYRKEN
SJÆLLAND: VELA har gennem den seneste tid oplevet stor travlhed og efterspørgsel, så vi har valgt at omrokere i medarbejderstaben på Sjælland, idet vi har delt Sjælland og øerne op i tre distrikter mod tidligere to.
Vi har en målsætning om at kunne betjene vores kunder hurtigt, effektivt og med høj faglighed, så det er meget glædeligt, at vi kan annoncere at Ronny Eliasen bliver tilknyttet som Salgskonsulent i Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Egedal, Ishøj og Brøndby. Ronny har været ansat hos VELA siden 2004, og har stor ekspertise indenfor hjælpemidler og VELAs stole.
Jakob fra Standby har lavet en Facebook Gruppe:
VELA det perfekte kørestolsvalg
"Gruppen opretter jeg fordi jeg er en tilfreds bruger og fordi VELA stole er suveræne. Der er mange muligheder, og man får en førsteklasses betjening af VELAs personale." Klik dig ind på gruppen her:
SYDLIGE JYLLAND OG FYN: I det sydlige Jylland og Fyn vil I møde en ny salgskonsulent, Wivi Akselbo. Hun er ansat per 1 februar og vil træde ind i det dynamiske team bestående af Knud, Lars og Søren.
FLYTNING FRA VAMDRUP TIL KOLDING
Indenfor få måneder vil vores afdeling i Vamdrup også flytte, da vi mangler plads. Det vil I høre nærmere om senere.
VELA Tango 400 - NYHED!
VELA Tango 400 er udviklet til personer med rygproblemer, bevægelsesproblemer og kraftige brugere, der ønsker den optimale siddestilling og sikkerhed samt et flot design.
VELA Tango 400 har en brugervægt op til 155 kg.
Den traditionelle bremsestang er erstattet af et almindeligt betjeningsgreb.
Der har været afholdt EM, og det danske hold fik en flot 6 plads. Her fortæller de selv om deres oplevelser. Se foto og video her.
"Først og fremmest stort tak for jeres støtte og interesse for EM i Belgien.
I alt 8 lande stillede op til arrangementet, som endte med et vellykket europamesterskab i Electric Wheelchair Hockey. Allerede fra dag 1 af, var kampgejsten og fighter-viljen helt i top og holdte hele stævnet igennem. Efter nogle hektiske dage med kontrol af udstyr, kunne stævnet for alvor begynde.
De næste par dage stod på gruppespil, og som forudset var vores konkurrenter stærke og velspillende hold. Selvom vores resultater kunne have været bedre var vi meget godt tilfreds, da sporten er forholdsvis ny i Danmark og vi langt fra kan sammenligne os med tophold som Tyskland, Holland eller Italien.
Efter 5 kampe endte vi på en 6. plads, på trods af placeringen havde vi en hel utrolig god tur fyldt med gode oplevelser både indenfor og udenfor banen. Holland tog velfortjent guldet med hjem igen i år.
Med venlig hilsen Det danske landshold i Electric Wheelchair Hockey