Mange el-kørestolsbrugere er afhængige af, at sidde i deres stol det meste af dagen. I en el-kørestol fra VELA får du mulighed for at kombinere god ergonomi med fantastiske køreegenskaber. Alle el-kørestole er opbygget med fokus på en god ergonomisk siddestilling og et godt arbejdsmiljø for hjælperen.
Det er individuelt, hvad der er optimalt i den enkelte brugers situation, hvorfor VELA har et meget omfattende tilbehørskatalog og laver mange specialtilpasninger.
At finde den helt rigtige stol
VELA har siden starten af 1980’erne produceret el-kørestole og rådgivet i, at finde den helt rigtige, stol. Vores konsulenter har stor erfaring med at rådgive omkring, hvilken stol, der er bedst egnet til den specifikke bruger og de omgivelser, som brugeren skal anvende stolen i.
Ved valg af el-kørestol er det væsentligt, at tage højde for om el-kørestolen skal benyttes inde eller ude, og hvordan brugeren bedst muligt kan manøvrere stolen.

I forhold til, at opnår den bedst mulige siddestilling i en el-kørestol, findes der mange typer af tilbehør og specialtilpasninger, som kan støtte og aflaste mennesker med funktionsnedsættelser.
VELA har et bredt udvalg af tilbehør, som fx sæder, rygge og benstøtter, der gør det muligt at sikre brugeren en komfortabel siddestilling – både ved aktivitet og hvile. El-kørestole fra VELA kan tilpasses brugere med særlige behov. Dette kan fx gøres med avanceret styring og omverdens kontrol.