De fleste forløb med rygsmerter er forbigående og vil aftage og forsvinde af sig selv. Forskning viser, at det sker bedst og hurtigst, hvis man fastholder sit aktivitetsniveau og så vidt som muligt opretholder sin dagligdag.
Uhensigtsmæssige og belastende arbejdsstillinger eller langvarigt stillesiddende arbejde, enten på jobbet eller i hjemmet, er ofte årsag til træthed og ondt i nakke, ryg og lænd. Overbelastning af nakke, ryg og lænd kan heldigvis undgås med et godt, ergonomisk arbejdsmiljø. Fx kan en hensigtsmæssig arbejdsteknik og indretning af arbejdspladsen, såsom brug af indstillelige borde og stole, sikre et sundt arbejdsmiljø.
At finde den helt rigtige stol
VELA har mange års erfaring med at finde den helt rigtige stol, så ryg-, nakke og lændesmerter kan forebygges og afhjælpes. VELA har flere forskellige modeller af arbejdsstole, ståstøttestole og taburetter, som er velegnede til arbejdspladsen og til hjemmet, så et ergonomisk miljø kan skabes.

Arbejdsstole kan for eksempel indstilles og tilpasses, så en støttende, aktiv siddestilling opnås. Ståstøttestole giver mulighed for at skifte mellem at sidde og at stå, og bidrager dermed til variation i en lang arbejdsdag. Man kan fremme en rank siddestilling ved at benytte taburetter med eller uden ryg eller med et aktivt sæde, der kan træne ryg og lænd imens man sidder ned. Taburetter kan også fungere som en sekundær stol og derved være et alternativ til fx en kontor- eller arbejdsstol, og dermed bidrage til variation i løbet af dagen.