Godt hjælpemiddel til badeværelse

Det kan føles som et stort nederlag pludseligt at blive ramt af funktionsnedsættelse, fordi det i mange situationer indebærer, at følelsen af selvstændighed daler. 

Der er stor værdighed forbundet med selv at kunne varetage personlig pleje, og den værdighed kan gå tabt, når en form for handicap indtræffer. 

Derfor kan et hjælpemiddel til badeværelse være en særlig stor hjælp på vejen mod at genvinde selvstændighed, selvhjælp og værdighed. Dette hjælpemiddel kan meget vel være en VELA-stol.

En VELA-stol på badeværelset

Frihed til at klare dig selv

Hjælpemiddel til badeværelse

Derfor er en stol til badeværelse en god idé

En stol fra VELA er designet med ergonomi og funktion i fokus. En stol til badeværelset har nogle fordele, som de fleste med funktionsnedsættelse kan have stor gavn af. 

Først og fremmest har en VELA-stol letløbende hjul, så du nemt kan “gå” eller skubbe dig ud på badeværelset, mens du sidder ned. Hjulene er tilpas store, så det er ikke noget problem at rulle på klinker. 

Lille spejl på væggen der

Din balance er sikret med en god bremse, så du kan koncentrere dig om det, du ser i spejlet. Kip sædet frem, så du kommer tættere på spejlet og lettere kan orientere dig ved barbering, eller hvis du skal lægge makeup. 

Stolen bremses, hæves op og kippes fremad. På den måde bliver du støttet i en let stående stilling, hvor stolen støtter dig hele tiden. Brug dine arme og overkrop mere sikkert, og bliv tryg og stabil ved personlig pleje. 

Det kan være en fordel at åbne skabslågerne i skabet under vasken og lade dine knæ stikke ind her, så du kan komme så langt ind mod vask og spejl som muligt. Er det ikke en mulighed, kan du også vælge at sidde med lidt af siden til vask og spejl, så du kan komme tættere på. 

Opnå bedre balance med en stol fra VELA

En stol til badeværelset egner sig særligt godt til flytning til og fra toilet, fordi stolen har armlæn og en solid bremse. 

Når stolen er bremset, kan du hæve og sænke den blot ved at trykke på en knap, indtil du når den ønskede højde. Du kan være helt tryg, for stolen hjælper dig med at holde balancen.

Udfordringer ved funktionsnedsættelse

Nogle helt almindelige følger ved funktionsnedsættelse kan være reducerede kræfter i ben, arme og ryg eller en dårligere balanceevne. Det er alt sammen funktioner, vi bruger ved toiletbesøg – og derfor kan det være vanskeligt for en person med funktionsnedsættelse at gå på badeværelset uden hjælp. 

Det kan være udfordrende at komme til og fra toilettet. Det kan være udfordrende at bade. Det kan være udfordrende at stå ved håndvasken og børste tænder eller barbere sig selv – og det kan være udfordrende overhovedet at komme ud på badeværelset.

Hjælp til badeværelse giver selvstændigheden et boost

Ved at få en stol til badeværelse får du større mulighed for selv at flytte dig fra stol til toilet, eller fra stol til badestol. Du kan på den måde selv varetage din personlige pleje, og det betyder, du ikke har behov for, at andre skal hjælpe dig med det. 

En stol fra VELA kan imødekomme mange af de udfordringer, du har i din hverdag.

Få en rundvisning i hjemmet med

VELA-stolen

Afspil video

Se hvad VELA-stolen kan hjælpe dig med i dit hjem

Overblik

Benyt stolen ved bad

Ved at bruge en VELA-stol til badeværelset, kan du gå stolen helt tæt på din badestol eller badebænk, bremse den og sænke armlænet. Det gør din flytning over til badestolen mere sikker og overskuelig. Skub stolen væk, inden du tænder for vandet. 

Den stabile bremse, og at stolen kan sænkes, muliggør også fodbad, barbering af ben eller fodpleje, fordi du trygt kan læne dig fremover i en sikker og stabil stol. 

Stolen har også armlæn, så du er sikker på ikke at falde ud til siden.

Gør påklædning langt lettere

En stol som hjælpemiddel til badeværelse har armlæn, der giver dig optimal støtte, når du skal have tøj på. Hold fast ved et armlæn, og læn dig til siden, mens du tager skjorte eller bukser på. 

Påklædning hører ikke kun til på badeværelset – VELA-stolen kan med fordel også bruges i soveværelset.

Er du voksen eller senior? Se vores stoleudvalg

Se hvad vores brugere siger

Mere end 500.000 glade brugere af VELA-stolen

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi fokuserer på dig og dine behov samt hvordan du får mest muligt ud af din VELA stol – sammen finder vi den bedste løsning

Vi taler af erfaring

Denne tekst bygger på mere end 50 års udvikling og erfaring med VELA stole, med over 500.000 solgte stole på verdensplan. Denne side er udarbejdet sammen med forfatteren.