Højdeindstilling med el eller med gas?

Grundfunktionerne ved ståstøtte- og arbejdsstole er; hjul (mobilitet), ergonomisk stol med armlæn (komfort og stabilitet), bremse (sikkerhed) og højdeindstilling (aktivitet), så arbejdshøjden kan tilpasses de forskellige aktiviteter. Højdeindstillingen kan enten indstilles elektrisk eller med en gasfjeder.

Stol med bremse og hjul Wivi t100 aktiv

HØJDEINDSTILLING MED EL

Elektrisk højdeindstilling anbefales til borgere, der har balanceproblemer og oplever vanskeligheder ved selvstændigt at mobilisere sig fra siddende til stående stilling og omvendt. Endvidere mindsker elektrisk højdeindstilling uhensigtsmæssige bump og stød, som kan forekomme i forbindelse med en manuel højdeindstilling, og som kan give smerter og ubehag hos nogle borgere.

Højdeindstilling med el muliggør, at stolen kan komme endnu højere op end en stol med gas, da man ikke er afhængig af hjælp fra fødder og ben. 

Stolen kan fx indstilles højt og sædet kippes fremad, så borger selvstændigt kan mobilisere sig ved at lade sig ”glide” ud ad stolen til stående stilling med minimal brug af kræfter. 

Med elektrisk højdeindstilling kan borger på sikker vis og uden brug af kræfter tilpasse arbejdshøjden til den enkelte aktivitet og derved øge sin rækkevidde markant.

HØJDEINDSTILLING MED GAS

Manuel højdeindstilling med gas anbefales til borgere, der har nedsat kraft i benene og balanceproblemer, men som selvstændigt kan mobilisere sig fra siddende til stående stilling og omvendt med støtte fra fx armlæn.

Højdeindstillingen gør det mulig for borger at tilpasse arbejdshøjden til den enkelte aktivitet, hvilket øger rækkevidde, bevægefrihed og selvstændighed i udførelsen af aktiviteten.

Se forskellen mellem el og gas her

stol med hjul og bremse og sædeløft forskel pa gas el
Afspil video

Arbejdsstole med el

Overblik

Arbejdsstole med gas

Overblik

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi fokuserer på dig og dine behov samt hvordan du får mest muligt ud af din VELA stol – sammen finder vi den bedste løsning

Vi taler af erfaring

Denne tekst bygger på mere end 50 års udvikling og erfaring med VELA stole, med over 500.000 solgte stole på verdensplan. Denne side er udarbejdet sammen med forfatteren.