Apopleksi-hjælpemidler kan lette hverdagens udfordringer

Apopleksi – også kaldet stroke eller slagtilfælde – opstår på grund af en blødning eller blodprop i hjernen. En meget almindelig komplikation er funktionsnedsættelse i større eller mindre grad. 

voksen arbejdsstol hjemme

Forskellige funktionstab giver forskellige stole

Bliver du ramt, kan du få brug for apopleksi-hjælpemidler, der kan give dig støtte og kompensere for de funktioner, du har mistet. 

Hos VELA laver vi stole, der hjælper mennesker med funktionsnedsættelse til at klare almindelige udfordringer i dagligdagen. Samme udfordringer, som apopleksi kan medføre. 

Vi tager udgangspunkt i dine behov, så du får et hjælpemiddel, der støtter dig i netop dine ønsker.

Fordi apopleksi giver vidt forskellige former for mén, alt efter hvor i hjernen den opstår, findes der selvfølgelig heller ikke kun én type stol. Du kan eksempelvis have problemer med lammelser, følesans, syn, hørelse, træthed og meget andet. 

Derfor skal du have et apopleksi-hjælpemiddel, der hjælper dig. VELA-stole hjælper dig med:

Øget mobilitet

Forflytning

Smertelindring

Bedre balance

Tryghed og komfort

Ved at få et hjælpemiddel, der giver dig stabilitet og mulighed for at bevæge dig rundt i hjemmet, vil du opleve, at din livskvalitet og selvstændighed forbedres. Vi kan ikke fjerne funktionsnedsættelsen, men vi stræber efter at lave hjælpemidler, der giver dig mulighed for at gøre flere ting selv.

Stroke-hjælpemidler kan give øget mobilitet

Har du haft et stroke, kan et hjælpemiddel til stroke gøre hverdagen meget lettere. VELA-stolen kan øge din mobilitet, fordi den har fire letløbende hjul, der gør, at du kan “gå” eller skubbe stolen rundt, mens du sidder ned – også hvis det ene ben ikke er til megen hjælp. 

Der god plads til dine fødder, for stolen er designet til, at du skal “gå” den rundt. Har dit stroke medført problemer med balancen eller nedsat funktion i dine ben, er denne løsning ideel for dig.

Blodprop-hjælpemidler: Forflytningen bliver mere overskuelig

En blodprop kan give halvsidig lammelse, hvilket gør det umuligt at stå eller gå selvstændigt. Det er ofte muligt at træne fysikken, så du kan stå og gå igen, men balancen er ikke nødvendigvis den samme. 

VELA-stolens bremse giver dig et stabilt fundament for en sikker forflytning, så du ikke falder, når du flytter dig fra og til stolen. 

Har du behov for at kunne flytte dig mellem din VELA-stol og en seng, kan du bremse stolen, klappe armlænet væk og på den måde nemmere forflytte dig. Med et glidebræt kan du lette processen endnu mere.

Få skræddersyede hjælpemidler til apopleksi 

Der er mange muligheder for at “skræddersy” din apopleksi-stol, så den støtter dig i de problemstillinger, du tumler med i dagligdagen. 

Forskellige typer af ryglæn og sæder kan sikre, at du kan opretholde en god og stabil siddestilling. Har du brug for at få støttet hovedet ved træthed kan en nakkestøtte også være en god idé.

Læs om halvsidig lammelse

Se hvad VELA-stolen kan hjælpe dig med i dit hjem

Se alle

VELA fortælling – livet med apopleksi

Charlottes fortælling

Det er nemt at gå stolen frem mellem køkkenet og spisebordet, og VELA stolen fylder ikke så meget som kørestolen.
Læs hele historien

Hvor skal du bruge stolen?

Funktionsnedsættelse i ben

Apopleksi kan også medføre nedsat funktion i det ene ben eller den ene fod. Det er muligt at få en fod- eller benstøtte, der støtter den dårlige side. Sæt den dårlige fod på støtten, så du er sikker på, den ikke er i vejen.

Funktionsnedsættelse i arm

Har du funktionsnedsættelse i arm eller hånd, kan alle stolens indstillingsgreb sættes i den “raske” side, så du nemt kan bruge dem. Brug dem, når stolen skal hæves eller sænkes, eller når stolen skal bremses. 

Det rette hjælpemiddel til apopleksi støtter dig, så du kan bibeholde mest muligt af din funktionsdygtighed – det gør din hverdag bedre og mere selvstændig.

Gør det selv

Med vores hjælpemiddel til apopleksi kan dine dage blive lettere og give dig en større grad af selvstændighed – og med selvstændighed følger livsglæden ofte.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi fokuserer på dig og dine behov samt hvordan du får mest muligt ud af din VELA stol – sammen finder vi den bedste løsning

Bliv ringet op

Udfyld navn og telefonnummer og få personlig vejledning. Vi ringer til dig i vores åbningstid - senest næstkommende hverdag.

Vælg sprog

Dansk English Deutsch Norsk Svenska