Hjælpemiddel til halvsidig lammelse

Der kan være mange årsager til en person har halvsidig lammelse – det kan være medfødt, men den kan også komme som et resultat af apopleksi (slagtilfælde eller stroke). Uanset årsagen er det muligt at få hjælp fra en VELA-stol til halvsidig lammelse.

T700 madlavning

Hjælpemiddel til mennesker med lammelse: Hvad indebærer det?

VELA laver hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser. Vi har mangeårig ekspertise i stole som hjælpemidler, god ergonomi og stor indsigt i de problemer, som forskellige funktionsnedsættelser kan medføre. 

En VELA-stol er et hjælpemiddel, der gør hverdagen mere overskuelig for mennesker med halvsidig lammelse.

Lammelse medfører, at ting i hverdagen bliver mere besværlige. VELA-stole hjælper med: 

Øget mobilisering

Selvstændig forflytning

God, understøttet siddestilling

Disse tre faktorer er med til at skabe en hverdag, hvor du kan træne dig i at klare mest muligt selv uden hjælp fra andre.

Sikker og selvstændig forflytning

Halvsidig lammelse gør det vanskeligt at flytte sig fra et sted til et andet, men med en VELA-stol bliver det muligt for de fleste. Du kan bremse en VELA-stol med en bevægelse, hvilket skaber øjeblikkelig sikkerhed og stabilitet ved eksempelvis forflytning. 

Bremsefunktionen kan vælges med manuel eller elektrisk aktivering, alt efter hvad dine behov er, og hvordan lammelsen har påvirket dig. 

Når du vil flytte dig, placeres stolen nær det møbel, der skal flyttes fra eller til. Stolen bremses altid for din sikkerhed, og armlænet kan klappes væk. Sædets højde skal være nogenlunde ens med det møbel, der skal flyttes til eller fra.

Nu kan du forflytte dig. Er armlænet klappet ned, er det også muligt at bruge en glideplade, der letter processen endnu mere. Forflytningen er både sikker og selvstændig.

Hvorfor er armlæn en fordel ved lammelse?

Ved halvsidig lammelse er det en fordel at have en stol med armlæn. Armlænet kan eksempelvis bruges til støtte i kroppens raske side, når du rejser dig.

Armlænet i den lammede side kan både bruges til at afgrænse din krop og som en fordelagtig støtte. Vi har flere specialarmlæn med pude, kant eller trug, som hjælper den lammede arm med at forblive i den ønskede position. Derfor kan armlæn være gode hjælpemidler til lammelse.

Oprethold en fordelagtig siddestilling

Når du har halvsidig lammelse, er det vigtigt med optimal støtte. Et højt ryglæn og eventuelt en kropsstøtte kan gøre meget for din siddestilling. Har du behov for en nakkestøtte til at sikre din siddestilling, er det også muligt. Det mindsker risikoen for udtrætning i løbet af dagen. 

Den høje ryg kan også fås med indbyggede sidestøtter, der tilfører yderligere støtte og tryghed, når du sidder i stolen. Vi tager altid udgangspunkt i din situation, når vi laver dit hjælpemiddel.

Se hvad VELA-stolen kan hjælpe dig med i dit hjem

Se alle

VELA fortælling – livet med apopleksi

charlotte fortaelling

Charlottes fortælling

Det er nemt at gå stolen frem mellem køkkenet og spisebordet, og VELA stolen fylder ikke så meget som kørestolen.
Læs hele historien

Hvor skal du bruge stolen?

stol med tilbehor

Nedsat funktion i det ene ben

Har du nedsat funktion i det ene ben eller den ene fod, kan du bruge en fodstøtte eller benstøtte til at støtte den lammede side. Du placerer dit ben på støtten, så det ikke er i vejen, når du eksempelvis bevæger dig rundt siddende i stolen.

Nedsat funktion i den ene arm

Er din arm påvirket af lammelse, kan du få store, vinklede greb til at indstille stolens funktioner og bremse stolen med. 

Grebene betyder, du selv kan betjene stolen og træne din lammede side. Træning er nemlig altid vigtig på trods af nedsat muskelkraft.

Hjælpemiddel til halvsidig lammelse giver hjælp til selvhjælp

Vores hjælpemidler til halvsidig lammelse giver dig en større grad af selvstændighed. Det skal være muligt at klare mest muligt selv, og det vil vi gerne bidrage til.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi fokuserer på dig og dine behov samt hvordan du får mest muligt ud af din VELA stol – sammen finder vi den bedste løsning

Vi taler af erfaring

Denne tekst bygger på mere end 50 års udvikling og erfaring med VELA stole, med over 500.000 solgte stole på verdensplan. Denne side er udarbejdet sammen med forfatteren.