En stol som hjælpemiddel ved lungesygdom

En lungesygdom kan have stor indvirkning på hele din dagligdag. Problemer med vejrtrækningen fører til udmattelse med manglende energi og overskud, og derfor kan et hjælpemiddel være en kærkommen mulighed for at få lidt overskud tilbage.

Kvinde med lungesygdom laver mad i en VELA-stol

Det er vigtigt at være aktiv med KOL

Hos VELA laver vi stole, der hjælper mennesker med funktionsnedsættelser i forskellige grader og niveauer. 

En stol kan være et godt hjælpemiddel ved lungesygdom, da den kan aflaste en krop, der bliver hurtigere træt. Samtidig medvirker den til at opretholde en kropsposition, der giver bedst plads til at trække vejret.

Der er ikke nogen tvivl om, at menneskekroppen er skabt til at bevæge sig. En lungesygdom betyder imidlertid problemer med vejrtrækningen og iltoptaget, hvilket ofte betyder, at det kan være svært, og for mange helt umuligt, at træne kroppen og holde sig aktiv – men lidt bevægelse er meget bedre end ingen. 

Bevægelse giver mental energi og en stærkere krop. Det gør det lettere for dig at klare en hel dag på trods af lungeproblemer.

Når du eksempelvis lever med KOL, er det en balancegang på en knivsæg. Du skal gerne være så aktiv som mulig, men stadig være påpasselig med ikke at overanstrenge dig. Derfor kan det være en fordel at bruge et hjælpemiddel til lungesygdom – eksempelvis en VELA-stol.

Få god hjælp med en VELA-stol

En stol fra VELA hjælper dig med at spare på din energi i forhold til de nødvendige hverdagsopgaver. Det betyder, at du kan have energi til de aktiviteter, der vigtige for dig. Ønsker du at øge dit aktivitetsniveau på trods af KOL, er en VELA-stol et godt valg, da den har: 

Stabile og støttende armlæn

Et komfortabelt ryglæn med god støtte

En elektrisk hæve/sænke-funktion

Hjælpemiddel til KOL: Armlæn er sendt fra himlen

Vores hjælpemiddel til lungesygdom har indstillelige armlæn. Og det er en kæmpe fordel for brugere med vejrtrækningsbesvær. Når du har siddet ned i et stykke tid, kommer du til at slappe af i musklerne. Det medvirker, at kroppen synker en smule sammen, så der er mindre plads til lungerne.

Dette er ikke et problem for mennesker med normal lungefunktion, men det er et problem for dig med KOL. Armlænene gør, at du let kan hanke op i dig selv, når du mærker, at du synker sammen. 

Når du støtter fra med armene og ranker ryggen, bliver der igen plads til at benytte de vejrtrækningsmuskler, der er ved skuldre, bryst og hals. Ved at give disse muskler gode forhold, giver du dine lunger gode arbejdsbetingelser – alt dette kan du takke armlænet for. 

Indstillelige armlæn er derfor et godt hjælpemiddel til KOL og andre lungesygdomme. Vores armlæn kan desuden vippes væk, hvis du har brug for at flytte dig fra stol til seng, sofa eller andet.

Se hvad VELA-stolen kan hjælpe dig med i dit hjem

Se alle

Rygstøtte bidrager til gode forhold for lungerne

Et hjælpemiddel til lungesygdomme skal gerne give lungerne optimale forhold og understøtte lungerne til at gøre deres arbejde bedst muligt. 

Derfor kan du med fordel vælge en stol fra VELA med et højt ryglæn. Hvis du eksempelvis læner dig tilbage og lader ryggen støtte din position, kan det være med til at lette din vejrtrækning. 

Derudover kan rygstøtten indstilles efter dit behov. På den måde kan du justere på den, så den aflaster og støtter den siddestilling, du foretrækker på et givent tidspunkt.

En stol kan gøre en stor forskel

Vejrtrækningsbesvær er en stor gene i hverdagen hos langt de fleste mennesker med eksempelvis KOL. Derfor kan det være til stor gavn at benytte en stol til at spare på energien, når du eksempelvis laver mad, og på den måde undgå at blive unødigt forpustet. 

Stolen aflaster din krop, mens du laver mad. Og det kan være forbundet med stor livsglæde stadig at kokkerere på trods af funktionsnedsættelse og nedsat energi.

Vejrtrækningsbesvær og elektrisk sædeløft er et godt match

Lungerne kan ikke gøre deres arbejde optimalt, hvis de er ramt af en lungesygdom. Derfor er det en stor fordel, at der findes hjælpemidler som en VELA-stol.

En stol fra VELA med elektrisk sædeløft kan også hjælpe dig med at komme op at stå, hvis kræfterne er få. 

Det kan også være en fordel med elektrisk sædeløft, hvis du ofte oplever svimmelhed, når du bukker dig. 

Med en VELA-stol kan du sænke stolen ned, når du eksempelvis skal tømme opvaskemaskinen. Dermed sidder du sikkert og stabilt i en mere oprejst stilling, end hvis du bøjer dig forover – og det er en vigtig forudsætning for lungefunktionen. 

Hvor skal du bruge stolen?

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi fokuserer på dig og dine behov samt hvordan du får mest muligt ud af din VELA stol – sammen finder vi den bedste løsning

Vi taler af erfaring

Denne tekst bygger på mere end 50 års udvikling og erfaring med VELA stole, med over 500.000 solgte stole på verdensplan. Denne side er udarbejdet sammen med forfatteren.