Udfordringer ved bariatri
Nogle af de mest hyppige udfordringer ved bariatri er, at kroppen bliver belastet. Det kan resultere i øget besvær ved normale aktiviteter og i ubehag og smerter i muskler og led. Smerter kan desuden betyde, at det bliver svært at bevæge sig rundt (immobilitet).
Derfor kan bariatriske hjælpemidler være en rigtig stor hjælp. Især når det kommer til at blive mere aktiv og bevæge sig. Immobilitet kan nemlig forværre smerter i kroppen.
Kroppen aflastes med en bariatrisk stol
Når du er svært overvægtig, udsættes kroppen for daglig overbelastning. Derfor kan det være en befrielse at have en stol, der kan aflaste ben, knæ og hofter, mens du er i gang med noget. Det kan nemlig være udmattende konstant at være plaget af muskel- og ledsmerter.
Med bariatriske hjælpemidler er det muligt for dig at skubbe/gå dig rundt, mens du sidder. Det betyder, at du kan være mere selvhjulpen i helt normale hverdagssituationer, som hidtil har været anstrengende.
Du kommer også til at have mere energi til flere aktiviteter, da du ikke bruger lige så mange kræfter på hver aktivitet. Eksempelvis aktiviteter som madlavning, rengøring og af- og påklædning.
Forbedret vejrtrækning
Mennesker, der er svært overvægtige, har typisk en øget belastning ved mellemgulvet, og det kan betyde, at det er vanskeligt at trække vejret hensigtsmæssigt.
Hvis der på samme tid forekommer smerter ved led og muskler, kan det være anstrengende også at skulle koncentrere sig om en god kropsholdning med plads til at trække vejret.
En bariatrisk stol fra VELA giver støtte til en stabil og opret siddestilling, der støtter mellemgulvet og giver åbne luftveje. Dermed får blodet en bedre transport af ilt fra lungerne og til blodet. Det gør i sidste ende, at du ikke bliver så hurtigt træt.
Gode forudsætninger for komfort
Der er, som tidligere nævnt, forskellige årsager til bariatri, og der er selvsagt også forskel på både kropstyper og fordeling af muskler og fedt. Derfor kan en bariatrisk stol indstilles til at passe til den enkelte, så den støtter optimalt.
Derudover har vores bariatriske stole en sikker bremse og robuste armlæn, der begge giver sikkerhed og stabilitet, når du skal rejse og sætte dig ned. Det giver både god komfort og en følelse af selvbestemmelse og støtte.
Et solidt bariatrisk hjælpemiddel
Stole fra VELA kommer i slidstærkt, åndbart og komfortabelt stof. Du kan også vælge forskellige typer af kunstlæder, der er mere rengøringsvenlige.
Derudover er stolene testet til at kunne klare konstant brug ved stor belastning i mange år, hvilket gør dem meget slidstærke og holdbare.