Siddende arbejde

Det giver de fleste mennesker livskvalitet og mening med tilværelsen, at være i stand til selv at udføre daglige gøremål i hjemmet, uden at være afhængig af andres hjælp. Gøremål som fx strygning, støvsugning, madlavning og at ordne vasketøj, kræver god balance og udholdenhed, som ikke er en selvfølge for alle.

hero arbejdsstol strygebraet 2

At finde den helt rigtige stol

Mennesker med nedsat stående og gående balance samt nedsat muskelkraft i benene kan have gavn af, at sidde ned mens de fylder og tømmer vaskemaskinen, hænger vasketøj op på et lavt stativ, støvsuger og stryger. Ved strygning indstilles strygebrættet i lav højde, så brugeren opnår en god arbejdsstilling.

Ved at sidde ned er det mindre anstrengende fx at støvsuge, og det mindsker risikoen for at falde.

VELA har mange års erfaring med at finde den helt rigtige stol, så mennesker med funktionsnedsættelser kan opretholde deres aktivitetsniveau i hjemmet og forblive mest mulig selvhjulpen.

VELA har flere typer af arbejdsstole med sæder og rygge i forskellige størrelser, så det er muligt for brugeren, at opnår en ergonomisk, aktiv og komfortabel arbejdsstilling.

VELAs arbejdsstole kan indstilles i flere højder afhængigt af brugerens højde. Dermed er det muligt for stort set alle brugere, at finde en stol i passende højde.

Sædet kan højdeindstilles via gasfjeder eller el, hvis brugeren ikke selv har kræfter i benene eller balance nok til at rejse sig for at hæve og sænke sædet.

Stolenes sæder og rygge kan indstilles, så brugeren får en ergonomisk, aktiv og god arbejdsstilling. Det er også nemt at ”gå stolen frem” mens man sidder i den, så brugeren nemt kan komme rundt

Vi taler af erfaring

Denne tekst bygger på mere end 50 års udvikling og erfaring med VELA stole med over 500.000 solgte stole på verdensplan. Denne side er udarbejdet sammen med forfatteren.