Vermund Larsen A/S overtager Meyland-smith A/S
Vermund Larsen A/S (VELA) og Meyland-smith A/S – to af de ældste virksomheder i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi – bliver nu til en. VELA overtager alle aktiviteter i Meyland-smith.
Vermund Larsen A/S (VELA) og Meyland-smith A/S – to af de ældste virksomheder i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi – bliver nu til en. VELA overtager alle aktiviteter i Meyland-smith.
Vores produkter passer sammen og styrker vores position i markedet. Fællesnævneren for vores to virksomheder er mobilitet, aktivitet og selvstændighed til brugerne, som primært er mennesker med funktionsnedsættelser. VELA er især kendt for arbejdsstolen og god ergonomi og Meyland-smith for gangvogne og andre mobilitetshjælpemidler – det er et perfekt match, udtaler Administrerende Direktør Per Buus fra VELA.
Meyland-smiths produkter har brug for at være en del af en større organisation med tilhørende kompetencer inden for salg og markedsføring. Vi tror på, at dette skridt giver Meyland-smiths sortiment luft under vingerne på såvel hjemme- som eksportmarkedet, og vi glæder os til de nye muligheder, fortæller Salgsdirektør Jan Sahlertz fra Meyland-smith.
Sammen får vi en stærkere og mere solid virksomhed, og med produktionsfaciliteter i både Aalborg og Hjørring kan vi fastholde og udvikle danske arbejdspladser ift. den stigende efterspørgsel, der er på vores produkter. De to faciliteter har derudover forskellige kernekompetencer, og nu kan vi få optimal udnyttelse af plads, produktion og montage, forklarer Per Buus.