Ny forskning: Brugere elsker deres arbejdsstol – og bruger den til meget mere end forventet
- 25. september 2025
- Læsetid: 8 min.
Indholdsfortegnelse
Når arbejdsstolen bliver hverdagens faste støtte
Hvordan bruger borgere egentlig deres arbejdsstol, når den først er kommet hjem? Og hvilke faktorer gør, at den bliver en uundværlig del af hverdagen?
Det har tre forskere fra VIA University College undersøgt i et nyt studie, der for første gang tegner et samlet billede af brug, tilfredshed og udfordringer blandt 141 voksne arbejdsstolsbrugere i Danmark (s. 3).1
Resultaterne er opløftende og viser, at stolen ikke blot lever op til sit formål, men ofte udvikler sig til et fleksibelt redskab, der følger brugeren gennem hele dagen og understøtter mange af hverdagens gøremål. Hele 87 % af deltagerne bruger stolen dagligt, og i alt 97 % bruger den regelmæssigt. 84 % er tilfredse eller meget tilfredse med den (s. 4).1
Fra ét formål til mange muligheder
De fleste deltagere (87 %) havde fået stolen bevilliget til køkkenarbejde. Det afspejler en udbredt praksis i kommunerne, hvor bevillingen ofte tager udgangspunkt i en specifik aktivitet – i dette tilfælde madlavning (s. 4).1
Men i praksis stopper brugen ikke dér. Tre ud af fire deltagere rapporterede, at de anvender stolen til andre aktiviteter end det oprindelige bevillingsformål. Det drejer sig blandt andet om spisning (51 %), tøjvask (18 %), hobbyer (18 %), papirarbejde samt som mobil støtte rundt i hjemmet (13 %) (s. 4).1
Forskerne betegner dette som udvidet brug. De beskriver, hvordan mange deltagere selv havde opdaget nye aktiviteter, som de kunne udføre med stolen – en klar gevinst i hverdagen. Samtidig bemærker de, at omgivelserne ikke altid var vurderet i forhold til de ekstra aktiviteter, hvilket kan have bidraget til, at nogle oplevede barrierer i brugen (s. 6).1
Bevillingspraksis og udvidet brug
Forskerne peger på, at det sandsynligvis er en “custom or tradition in Danish provision practice”, at arbejdsstolen primært bevilges til brug i køkkenet (s. 5).1
Når stolen i praksis anvendes i hele hjemmet, bliver det et problem, hvis omgivelserne uden for køkkenet aldrig er blevet vurderet i forbindelse med bevillingen.
De forklarer, at denne manglende vurdering sandsynligvis har bidraget til de barrierer, som mange deltagere rapporterede (65 %). Dermed peger studiet på en vigtig pointe: Det er positivt, at borgerne bruger stolen bredere og får støtte i flere daglige gøremål – men for at de kan få fuldt udbytte og undgå uløste behov, bør samspillet mellem borger, hjælpemiddel og omgivelser vurderes i flere aktiviteter (s 5-6).1
Hvad forskningen viser
- 87 % bruger stolen dagligt.
- 84 % er tilfredse eller meget tilfredse.
- 87 % fik den til køkkenarbejde – og 75 % bruger den også til andre formål.
- Mest populære ekstra brug: spisning (51 %), tøjvask (18 %), hobbyer (18 %) og som mobil støtte i hjemmet (13 %).
- 65 % oplevede barrierer – ofte pga. hjemmets indretning eller stolens pasform.
- 28 % fik ingen instruktion ved levering.
- Kun 16 % fik aktivitetstræning i hjemmet.
- Non-use: Kun 2,8 % bruger ikke stolen.
- Årsagen til den lave non-use kan være, at stolen bruges i hjemmet og har et udseende, der minder om en almindelig kontorstol, hvilket kan mindske oplevet stigmatisering.
Sikkerhed og selvstændighed i hjemmet
Studiet understreger, at arbejdsstolen kan være en vigtig faktor for både sikkerhed og selvstændighed.
Stolen er udstyret med funktioner som justerbar sædehøjde, centralbremse og stabilt understel, der gør det muligt at udføre daglige aktiviteter på en tryg måde og uden at overbelaste kroppen (s. 1-2).1
Forskerne fremhæver, at arbejdsstolen især kan hjælpe personer med balance-, udholdenheds- og mobilitetsproblemer til at klare flere opgaver på egen hånd. Det betyder ikke blot praktiske fordele i hverdagen, men også en styrket følelse af kontrol og uafhængighed. Samtidig kan stolen reducere behovet for hjælp i hjemmet, hvilket frigør ressourcer og giver borgerne større selvbestemmelse (s. 6).1
Små ændringer kan give stort udbytte – men kræver bedre instruktion
Selvom tilfredsheden er høj, oplevede 65 % af deltagerne barrierer i brugen af stolen. Det kunne være pladsmangel, dørtrin, niveauforskelle, stolens vægt eller bredde samt at bremsen ramte bordet (s. 5).
Et centralt fund i studiet er dog variationen i, hvor meget instruktion brugerne fik ved modtagelsen af stolen. 28 % fik blot stolen leveret uden nogen form for information. Kun 5 % fik stolen tilpasset egen krop, 34 % fik hjælp til at lære funktionerne – men kun 14 % fik begge dele. Og kun 16 % af deltagerne modtog egentlig aktivitetstræning i hjemmet med en ergoterapeut (s. 5).1
Forskerne vurderer, at dette er en væsentlig udfordring i bevillingspraksis:
“Studiet afslører signifikante problemer relateret til instruktioner og træning, idet mere end en fjerdedel af deltagerne modtog arbejdsstolen uden nogen instruktion, tilpasning eller træning.”
De understreger, at manglende instruktion og træning ikke alene giver en langsom start, men også kan føre til uløste behov og uhensigtsmæssig og usikker brug – særligt hos borgere med balance-, udholdenheds- og mobilitetsproblemer (s. 6).
Derfor konkluderer de, at aktivitetsbaseret træning i det relevante miljø er kritisk, fordi det er den eneste måde at vurdere den gensidige vekselvirkning mellem bruger, teknologi, aktivitet og omgivelser (s. 6–7).1
Hvorfor næsten ingen holder op med at bruge stolen
Et bemærkelsesværdigt fund er, at kun 2,8 % af deltagerne ikke længere bruger deres stol (s. 4). Det er væsentligt lavere end non-use for mange andre typer af hjælpemidler, hvor andelen ofte er langt højere.
Forskerne vurderer, at denne lave non-use kan hænge sammen med, at stolen ligner en almindelig kontorstol og derfor i mindre grad opleves som stigmatiserende (s. 6). Det gør den lettere at integrere i hjemmet som en naturlig del af hverdagen.
En stol, der tilpasser sig brugeren
Studiet viser desuden, at mange brugere anvender stolen mere, jo længere de har haft den. Over tid opdager de nye aktiviteter, hvor stolen kan bruges, og stolen kan justeres, så den følger med ændrede behov.
Det betyder, at arbejdsstolen ikke blot er en kortsigtet løsning, men en langsigtet investering i selvstændighed og livskvalitet. Den udvikler sig sammen med brugeren og bliver en daglig støtte i takt med, at livssituationen ændrer sig (s. 4).1
Studiets begrænsninger og fremtidens fokus
Forskerne gør opmærksom på, at resultaterne bygger på selvrapporterede data, hvilket kan være præget af hukommelsesbias og social ønskværdighed. Deltagerudvalget kan også være påvirket af, at mere tilfredse brugere har været mere tilbøjelige til at deltage.
Desuden er der tale om et tværsnitsstudie, som ikke kan afgøre, om arbejdsstolen direkte har øget deltagernes aktivitetsniveau.
Forskerne anbefaler, at fremtidige studier undersøger effekten af mere systematisk træning og opfølgning i det miljø, hvor stolen faktisk bruges (s. 7).1
Inspiration til praksis
Studiet viser, at arbejdsstolen i høj grad bliver brugt og værdsat – og ofte langt ud over det oprindelige bevillingsformål. Det peger på, at bevillinger bør ses i et bredere hverdagsperspektiv, hvor flere aktiviteter tænkes ind fra starten.
Når 75 % af borgerne selv udvider brugen, rummer én stol potentialet til at imødekomme mange behov på samme bevilling. Men hvis barrierer ikke bliver afdækket, risikerer borgeren at stå med uløste behov – og i sidste ende at måtte søge nye hjælpemidler.
Forskerne fremhæver derfor betydningen af grundig instruktion, aktivitetstræning og systematisk opfølgning for at sikre, at borgerne kan udnytte stolens fulde potentiale (s. 5–7).1
Hvad betyder det for VELA?
Hos VELA finder vi det interessant, at borgerne selv tænker i bredere anvendelse af stolen end det primære bevillingsmål. For hverdagen skal fungere som en helhed – ikke som isolerede delaktiviteter.
Vi bruger forskningen til at kvalificere vores rådgivning og til at støtte fagfolk i at afdække barrierer og finde løsninger, så borgerne får optimale muligheder for at klare mest muligt selv.
Dermed viser forskningen, at en arbejdsstol kan være forskellen på at klare sig selv – eller være afhængig af hjælp i hverdagen.