En gangstol kan indstilles efter behov
En gangstol til voksne kan indstilles på forskellige måder, der gavner den enkelte brugers behov. Gangstolen har en kropsring, der støtter overkroppen, og som kan indstilles i højden, så den støtter der, hvor behovet er størst. Måske er der behov for støtte nær armhulen eller kun nede rundt om livet. Støtten afhænger meget af, hvor meget kontrol og styrke, brugeren har i overkroppen.
Derudover er brugeren støttet 360 grader rundt. Det betyder, at VELA Meywalk-gåvognen skaber tryghed, når du står og går – og støtten er både sikker og behagelig.
En gangstol til voksne aflaster og støtter brugeren, så der ikke skal bruges unødige mængder af energi og kræfter på at stå og gå. Brugeren kan i stedet koncentrere sig om at kunne deltage og være social i øjenhøjde med andre.