Rygproblemer: Disse faktorer er vigtige
En stol fra VELA kan hjælpe med at reducere mange af de smerter, der er forbundet med rygproblemer, og gøre dagens opgaver nemmere.
Har du problemer med ryglidelser eller nakkeproblemer, kan det være en daglig udfordring både i hjemmet og på arbejdspladsen. Ryg- og nakkelidelser kan gøre det svært at rejse og sætte sig og besvære balancen.
Her kan en VELA-stol være et godt hjælpemiddel både til udførelse af opgaver og til hvile.
Både unge og ældre bliver ramt af rygproblemer, og smerterne opstår ofte som følge af andre sygdomme. Rygproblemer kan udvikle sig, og derfor er der en række faktorer, der er vigtige at være opmærksomme på ved en stol som hjælpemiddel.
- Både sæde og ryglæn skal støtte optimalt. Derved opnås komfort og nedsættelse af muskeltræthed og smerter.
- Sædet skal kunne indstilles og vinkles separat fra rygstøtten.
- Rygstøtten skal kunne indstilles i vinkel og højde, så den støtter ryggen på de rette steder.
- Er der brug for ekstra støtte i ryggen? Eksempelvis en rygpude med lændepumpe eller vores unikke ALB-ryglæn, som er todelt og dermed kan give yderligere støtte ind i lænderyggen.
Det er ikke sikkert, at alle punkterne ovenfor er relevante for dig. Vi laver stole til mange forskellige typer af rygproblematikker og mennesker, og derfor får du selvfølgelig et hjælpemiddel, der passer til netop din problemstilling.
Den bedste siddestilling er den næste
Når det kommer til rygproblemer, siger man, at den bedste siddestilling er den næste siddestilling. Det betyder, at du gerne skal huske at ændre din siddestilling for at undgå eller mindske smerter. Det styrker også rygmuskulaturen at skifte siddestilling, og de fleste ændrer faktisk siddestilling helt naturligt uden at tænke over det. Med en stol fra VELA får du de bedste forudsætninger for at have god støtte i alle siddestillinger.
Derfor er den et godt hjælpemiddel til rygproblemer – både i hjemmet og på arbejdspladsen.
Vi taler af erfaring
Denne tekst bygger på mere end 50 års udvikling og erfaring med VELA stole med over 500.000 solgte stole på verdensplan. Denne side er udarbejdet sammen med forfatteren.