
Få hjælp til at finde det rigtige produkt
Kontakt os for personlig rådgivning
VELA har udvidet sortimentet af kvalitetshjælpemidler til børn og unge i institutioner, aflastning, specialskoler og derhjemme.
Download brochureEn VELA-stol kan hjælpe børn og unge til en bedre hverdag med mere overskud til eksempelvis siddende aktiviteter, samvær og lektier. Den rigtige stol giver det bedst mulige grundlag for indlæring og deltagelse og kan være en forudsætning for at koncentrere sig, være opmærksom og
finde ro.
En VELA-stol giver mange muligheder for, at børn og unge kan klare sig selv. Barnet kan hæve og sænke stolen selv, så det er lettere at sætte sig
ned og rejse sig op, samt muligt at tilpasse stolen til forskellige bordhøjder. Stolen har også en lettilgængelig håndbremse, så stolen altid står sikkert.
Hvorfor skal børn have en speciel stol, når de godt kan sidde på en almindelig stol?
Det skal de fordi, at en stol med den rette støtte og komfort gør en kæmpe forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser. Den rette stol giver dem de bedste forudsætninger for læring og deltagelse, og de behøver ikke
at bruge energi på at opretholde en god siddestilling.
VELA tilbyder flere typer af gangvogne til børn helt ned til 12 måneder. En gangvogn er et hjælpemiddel, der giver børn med fysiske begrænsninger mulighed for at komme op at stå og gå. Når barnet kommer op at stå, bliver det muligt at bevæge sig rundt, interagere og lege med de jævnaldrende børn, når aktiviteterne foregår ved eksempelvis et bord.
Med en gangvogn får barnet frihed til at møde sine omgivelser i øjenhøjde og have en hverdag med sociale aktiviteter, mobilitet og fysisk velvære. Øgede indlæringsmuligheder ses også hos barnet, der bliver mobiliseret til stående/gående. VELAs gangvogne er også egnede til de længere distancer, som giver barnet følelsen af uafhængighed og glæden ved bevægelighed. I andre situationer bevæger barnet sig rundt på et mindre område og har stor bevægelsesfrihed i overkroppen, eksempelvis ved leg omkring et bord. Når barnet mestrer at komme omkring i en gangvogn, får barnet også mulighed for, selvstændigt, at trække sig tilbage.
VELA har flere modeller af gangvogne, som alle er designet således, at barnet motiveres til bevægelse, samtidig med at kroppens naturlige bevægelsesmønster stimuleres og understøttes. Vi har både en front- og en bagudvendt model.
Lad os ringe dig opVELA har et bredt udvalg af autostole, fra bl.a. Recaro, til børn med særlige behov, så du altid føler dig tryg ved, at barnet sidder både komfortabelt og sikkert, når I transporterer jer fra A til B. Alle vores autostole kan tilpasses til det enkelte barns behov. Derved sidder barnet både sikkert og ergonomisk korrekt med optimal støtte under køreturen – og kan sidde behageligt selv i mange timer. Som fører af bilen kan du også føle dig tryg ved, at barnet er godt spændt fast og sidder sikkert i stolen.
VELA Sango Slimline Junior er en smal el-kørestol, designet til børn og unges behov. Stolen er kraftfuld, manøvredygtig og har fantastiske køreegenskaber, så barnet nemt kan være med til aktiviteter både inde og ude. Denne stol adskiller sig væsentligt fra andre el-kørestole på markedet via det smalle design. Det betyder, at barnet eller den unge er i fokus uden at stolen er uden at gå på kompromis med køreegenskaberne.
Sæde- og rygsystemet har mange indstillingsmuligheder, så barnet sidder godt og komfortabelt hen over hele dagen. Stolens elektriske funktioner og brugervenlige betjening gør det nemt for barnet at tilpasse siddestillingen i løbet af dagen. El-kørestolen er udstyret med en behagelig affjedring, der sikrer barnet en god siddestilling samtidig med, at den klarer forhindringer, bakket terræn og forskellige underlag imponerende godt.
Mange børn og især syge og handikappede børn har komplicerede søvnmønstre. Når et barn sover godt igennem om natten kan barnet, men også sundhedspersonale, forældre og pårørende starte friske og veludhvilede på en ny dag og med god energi til dagens mange aktiviteter. Det en fornøjelse at opleve, når barnet opnår en god, lang og uafbrudt søvn. For god søvn er afgørende for, at barnet kan mestre dagens mange udfordringer.
Sleeping Star er et madrassystem til børn med søvnproblemer. Systemet er udviklet i samarbejde med søvnspecialister og anvender mikrostimulationsprincippet, hvor et fjedersystem responderer på barnets egne bevægelser. Stimuli-madrasserne fra Sleeping Star er lige til at lægge på en seng, og mikrostimulationen giver barnet naturlig feedback på alle bevægelser og beroliger barnet. Dette medvirker til, at barnet falder lettere i søvn og får en roligere nat.
Disse madrasser giver barnet tryghed og en kropslig fornemmelse, der kan sammenlignes med den oplevelse kugle- eller kædedynen giver. Med Sleeping Star-madrasserne kommer stimuli nedefra, så man ikke er afhængig af, at dynen skal ligge godt over barnet, for med denne madras forstyrres søvnen ikke, hvis barnet eksempelvis vender sig eller vipper dynen af.
Få mere at vide
Vi er en stor specialafdeling, og har flere senge fra KayserBetten.
Sengene har flere funktioner hos os, der er nogle børn, der har behov for pauseintervaller, hvor de er skærmet fra resten af klassen. Her bruges sengen, som deres egen trygge base, hvor personalet kan skabe visuel og rummelig afskærmning, så det enkelte barn bedre kan finde ro, afgrænsning og pause fra mange samtidige sanseindtryk.
Andre børn, har grundet deres epilepsi eller andre handicaps, behov for at sove i løbet af dagen. Her giver sengene optimal mulighed for god komfort til det enkelte barn. Der er plads til, at barnet kan lejres med evt. støttepuder og de gennemsigtige sengesider gør, at barnet ligger uden risiko for at klemme en arm eller et ben og samtidig har personalet fuldt indsyn i sengen.
Arbejdsmiljømæssigt kan jeg kun anbefale sengetypen, da den er let at indstille til den højde, der er behov for. Sengehest og sidedøre er lette at håndtere, og systemet kan opbygges, som det passer til barnets individuelle behov.
Hanne Kolls, Vester Mariendal skole, Aalborg
Vores konsulenter og kundeservice er altid klar med råd og vejledning i forhold til det enkelte barns behov.